Turen fra det fantastiske hus på Nordbali gik langt bedre end turen derop - bare det at man har prøvet det før gør en stor forskel:-). Køreturen giver indtryk af at vi nærmer os et mere velhavende område.
Vi ankommer til Ubud området og det "vælter" ligefrem ud fra nær og fjern med forskellige kulturelle indtryk. Der er rigtig meget kunst i form af malerier, træ-figurer/skulpturer og alle mulige andre former for diller-daller (ja, du gætter rigtig Jesper skriver...) som vil kunne sælges til glade turister som os.
Vi rammer Ketuts place - her skal vi bo:-) Pyhh et stykke fra midtbyen - dejligt (skal vise sig at være en udfordring...). En meget smal dør ind til Ketut, et sted der er drevet hele familien. Stedet åbner sig ligesom op og ind i en form for jungle nærmest, meget frodigt og grønt. Der ligger en compound inde på hotellet og så nuser hele familien ellers rundt med koste eller fade for at tilfredsstille gæsterne:-)
Vi fik lige en lille devuje fra sommerferien sidste år hvor vi fra åbner vidder tog til Pisa... Stedet egner sig ikke til drenge "med til tider en anelse for meget krudt i r...." idet der er mange trapper og smalle stier og steder, hvor man kan få frit fald 30 meter ned i flod... Saved by the pool - det kan fange drengene og de er blevet mega glade for vand. Villads svømmede idag under vandet uden vinger (Villads' egen kommentar "Jeg er mega sej")
Det med at bo lidt væk fra centrum, ja maden fra Ketut får de lov at spise selv, så vi skal ned i byen efter mad. Fortove gør de ikke så meget i, så 2 friske (når de ikke er sultne...) drenge og en klapvogn på veje, der burde være ensrettet - giver lidt sved på panden. Men Filippa hun er sej - hun er smiler selv om det er mørkt, og det er til forlygterne på en stor jeep:-)
Søndag holdt vi hvile i byen og traskede rundt i gaderne for at snuse til stemningen i Ubud.
Ud over poolen og at gå på restaurant får vi også smagt lidt på kulturen - vi tog til balinesisk dans om aftenen. Se særskilt indlæg.
Lidt kl. 5-6 stykker morgen-ipad-hygge a la everyday:)
Mandag:
Vi følte os lidt indespærret på Ketuts lange smalle sted og i byen, eller det vil sige, det gjorde drengene - og dermed os alle! Så noget skulle ske. Jeg havde læst om en chokoladefabrik 40 min. fra Ubud, som skulle være opført i en fantastisk bambuskonstruktion. Derudover ville vi gerne se nogle af de lokale værkstedet. Ketut arrangerede kørsel - det var så hans svoger, som ikke kunne meget engelsk. Han kendte ike chokoladefabrikken, men efter han havde stoppet og fået tanket sit taletidskort op, fik han fat i dem - og sagde der var lukket. Jeg var meget skeptisk, men fandt dog ud af, at han havde ret - på nettet stod der, at de samme dag have lukket for omvisninger på ubestemt tid. Nå, han fik os i stedet narret til en kaffe-og kakao"fabrik" - meget turistet, præcis samme koncept, som vi havde prøvet, da vi kørte mod Banjar. Så vi gennemgik de samme planter og krydderier igen. Dette sted havde som et plus mange forskellige flotte fugle og skildpadder.
En leguan kravler på Villads
Skildpadde-ønskebrønd
Hov, hvor blev hovedet af?
De lokale værksteder var heller ikke lige sådan, at vi kunne holde ind til siden og snuse lidt rundt - og vi kunne nærmest ikke kommunikere med chaufføren. Vi blev læsset af hos endnu en turistfælde - en stor udstilling af dyre udskårne træfigurer og guide med rundt. Her var der heldigvis også flotte fugle i bur - og drengene fik en lille træ-delfin som minde om Bali-turen.
Vi droppede de andre "lokale værksteder"....
Tirsdag: Tur i rismarkerne med Ketut himself. En lang sti langs med rismarker i Ubud.
Arh, det skulle være så idyllisk, men drengene var
så umulige. De gad overhovedet ikke! Heldigvis
skulle de bare over et punkt ...
Her kommer de glade løbende
Pause og gyngetur
Manden var i gang med at lave mursten til sit
kommende hus
- og dregnen fik lov at hjælpe med at lave mursten
Videre på tur langs rismarkerne
Meget svært at få et billede af alle mand glade!
Her er Bertram lige faldet ned til en meget overvandet
rismark og græder over helt våd, mudret sko!
Jeg græder ikke, men mine var også blevet
klamme i forsøget på at redde Bertram!
Yeah, happy boy
Vi var heldige at komme forbi en mark,
hvor rishøsten var i gang
Yeah, one more happy boy
.JPG)
