Efter de hvide sandstrande gik turen mod junglen. En alt for lang tur, som vi ikke lige have gennemtænkt.... Med taxa kl. 8, så båd 1,5 time, så taxa i 5 timer og så et nattog til Chiang Mai for så at tage en taxa 1,5 time til Chiang Dao. Ca 27 timer i transport - de klarede det super godt, men det gøres ikke en anden gang:)
I junglen boede vi på det smukkeste tree-house og havde den mest vidunderlige guide Chia, som fulgte os rundt. Vi gik i junglen - og som I kan se, kom til et vandfald. Dagen efter var vi i tempel, en kæmpe stor grotte og i små hotsprings. Vi var hjemme og besøge guiden privat, på det lokale madmarked og fik en masse gode snakke med Chia om livet i Thailand. Børnene var vilde med ham, så Villads og Bertram vil tilbage som backpackere og mødes med ham:) Og hvis Bertram boede i Thailand, ville han godt have hans job.
Nogle dejlige dage - som heldigvis ikke bød på alle de farlige dyr, som jeg havde været nervøs for. Desværre for Bertram så vi ingen slanger - jeg var pænt tilfreds med at der ikke lige trillede en giftig grøn slange ud, hvor vi gik. Vi så en edderkop, som kunne slå ihjel, flotte sommerfugle og ellers var rotten på terrassen de vildeste...
På vej retur til Chiang Mai var vi ude at fodre elefanter og bade dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar