fredag den 29. december 2017

Koh Kood - Koh Kut

Efter en voldsom speedbådstur fra Koh Mak blev vi læsset af på vores hotels bro. Heldigvis var vi første stop, ellers tror jeg min rumlen i maven var kommet op. Villads siger, jeg skal skrive, han sejlede som en spade... Men det blev nu bedre efter Jesper bad om at sætte farten ned. Vi landede så hårdt efter bølgehop, at vi lettede mange cm og bumpede ned igen. Det er første gang, jeg har tænkt, at jeg ikke kunne beskytte 3 børn. Ud over at holde et barn var det nødvendigt at holde fast på gelænderet. Villads var sej storebror og måtte sidde/hoppe selv. 

Vi var ret spændte på stedet, da jeg ved en fejl havde booket Koh Kood Resort i stedet for Koh Kood Beach Resort. Men det er super lækkert. En relativ stor bugt med dejligt lunt vand. Så Bertram kan være i uden at fryse:). Bertram vil gerne blive her to uger pga det skønne vand og det gode wifi...
Der er liggestole på terrassen helt nede ved vandet, et dejligt barområde med sækkestole, hvor man kan søge skygge og få shakes, en lang badebro ideel til at hoppe fra plus gynge og hængekøje et godt stykke ude i vandet. 

I går snorklede drengene. Det er også muligt her i bugten. Vandet er så klart, at Filippa også kunne se gul- og sortstribede fisk fra kajakken. 
I dag lejer vi scootere og ellers er det bare solen og badelivet, som skal dyrkes, inden vi drager mod junglen den 2.jan om morgenen. Her har vi lang rejsedag. Afsted fra hotellet kl 8 med katamaran, taxa til Bangkok for at hoppe på nattoget mod Chiang Mai. 


Godt nytår til jer alle







onsdag den 27. december 2017

Koh Mak

























Øen er skøn: lille med masser af børnevenlig strand og uden ret mange turister. Masser af muligheder for at få stranden for os selv. Drengene har hoppet meget fra en bro og øver butterfly. 
Vejret har dog ikke været det bedste, så i går havde vi læse- og ipaddag. Fik dog også en løbetur på stranden inkl “klatring” i bevoksning med drengene i regnvejr. 
Skøn første dag på stranden - og i dag på 3.dagen drøner vi rundt på scootere. Der er mange perler, hvor man kan bo; blandet med en go gang skral, når man kommer lidt ud:) Men der er tiltag her. Fx er det hver lørdag muligt at melde sig som Trash Hero og indsamle skral. 
Vi har spist Thai på Koh Chang. Her har vi varieret lidt mere. Frisk grillet fisk på stranden, ægte italiensk pizza og selvfølgelig thai. Ungerne svælger sig i lækre shakes. Pt sidder vi på en britisk ejet restaurant. Super lækkert. Her vil vi bo, hvis vi kommer tilbage: Big Easy Beach Resort. 
Bagefter skal drengene og Jesper spille frisbee-golf, mens Filippa og jeg skal grave et stort hul! 
I morgen regner vi med strand om formiddagen, og så er det med speedbåd til Koh Kood over middag. 

Jeg er lidt spændt på, om det lykkes  med billederne denne gang. Hvis jeg er heldig, er de helt sikkert i uorden. Og det fixer jeg først i DK. 

Der kommer et foto af hver deres dagbog. Filippa har lært at skrive sit navn, Bertram skriver børnestavning, og Villads er nået det klassetrin, hvor det gerne skal staves korrekt. Sjovt at se udviklingen. 

Og lige en Filippa- udtalelse: 
F: jeg har det godt i dag. Jeg har det bedre end de andre. (Underforstået: jeg får chips)
C: Jamen B og V må da godt få nogle af chips’ene...

F: ... de andre - jeg har det bedre end dem i børnehaven. 

lørdag den 23. december 2017

Koh Chang

SÅ er vi ved at være nede i gear og har allerede fået lidt en rutine i hverdagen her på Siam Bay. Drengene spiller fodbold med de ansatte, vi spiser morgenmad, ungerne finder skaller og kokosnødder, mens vi drikker en kop kaffe mere. Så er det i badetøjet og i poolen, så i havet, så middagsmad, pool, havet, i bad, aftensmad, skrive dagbog, spille 500 og så godnat. Det er rigtig dejligt hverdagsagtigt med en rutine her. Det er det sted, ud over Bangkok, hvor vi er længst tid. 
Her ude har vi stort set haft det hele for os selv. Både pool, havet og restauranten. Vi har vandkig fra “vores træhus”, som Filippa kalder hytten. I dag er der dog kommet flere gæster så vi har måttet dele pool og strand:) Der kom også en sød dansk familie, som ungerne har leget med i dag. 
Vi har introduceret walk and talk for en forældre og et barn, så der er lidt alene tid. I går blev det til “padl og snak” for Jesper og Bertram. Og Villads satser vist på, at han skal i kajak i dag.
Lige nu sidder de og ser julekalender, og så skal sidste dag nydes her på Koh Chang. I morgen tidlig sejler vi til en lille ø, der hedder Koh Mak. 

Rigtig glædelig jul til jer alle sammen. 

Øv, så driller teknikken! Har ikke computer med. Men billederne vil ikke pt oploades fra mobil! Håber det lykkes senere. 

Her er par perler fra en 4-årig:
Mig: I skal hjælpe os m at husk tandbørstning på ferien
Vi glemte det også i går
Filippa: er Marius og Baktus kommet her ( og peger i sin mund)
Mig: nej det tror jeg ikke endnu
Filippa: kigger undrende og siger; men Marius og Baktus ved jo ikke vi er her (Thailand)

Filippa taler meget om, hun gerne vil være storsøster. Presset er ikke blevet mindre af, at veninden Filippa H. nu skal være det. 
Forleden sagde hun: mor, du skal spise en masse, så du kan blive tyk igen, og jeg kan blive storsøster🤣

Og så den der smelter forældrehjerter: Jeg putter dynen på Filippa i løbet af natten, hvorefter hun siger: “moar”
“Ja, jeg er lige her”

Filippa: “jeg elsker dig og far. Og jeg elsker mine brødre”. Og sov hun videre❤️

søndag den 17. december 2017

Thailand - yeah


Vi havde en hyggelig juleaften i fredags; var til et skønt bryllup i går, mens ungerne hyggede sig hos Johan, Signe, Karen og Morten - og nu er der ved at komme styr på den sidste håndbagage...
Vi glæder os til at stemple ud fra dagligdagslogistik og det kolde nord for en stund. Familietid i dejligt vejr - what's not to like!
Har I lyst, kan I følge med herinde. Mest billeder og lidt fortælling - ferieminder lavet til børnene (og bedsteforældre) - så nu er I advaret om indholdstypen:)
Glædelig jul og godt nytår til alle jer.

mandag den 4. december 2017

Provence med Fam. Sørensen

Julegaven 2016 var et Fam. Sørensen ophold i Frankrig - lækkert sted og rigtig hyggelig familieuge med leg, pool og spil. Tour de France lagde en etape forbi  og ligeledes gjorde et test-rally.